Tilpas din urskive

Tilpas urskiven på Apple Watch, så den har præcis det design og de funktioner, du har brug for. Vælg et design, juster farver og funktioner, og føj det til din samling. Du kan altid udskifte urskiven for at se de rigtige værktøjer til overholdelse af tiden – eller bare for at få lidt forandring.

Vælg en anden urskive. Start med den aktuelle urskive, tryk hårdt på skærmen, og skub for at se urskiverne i din samling. Tryk derefter på den urskive, du vil bruge.

Hvad du får vist, når du trykker hårdt på urskiven. Du kan skubbe til venstre og højre for at se andre indstillinger til urskiven. Tryk på Speciel til en urskive for at tilføje de funktioner, du ønsker.

Du kan føje specielle funktioner – kaldet komplikationer – til nogle urskiver, så du med det samme kan kontrollere f.eks. aktiekurser, vejrudsigten eller oplysninger fra andre installerede apps.

Tilpas din urskive. Start på urskiven, tryk hårdt på skærmen, og tryk så på Speciel. Skub for at vælge en funktion, og drej så på Digital Crown for at justere den. Hvis urskiven tilbyder komplikationer, vises de sammen på den sidste skærm – tryk på en for at vælge den, og juster derefter vha. Digital Crown. Tryk på Digital Crown for at arkivere dine ændringer, når du er færdig, og tryk derefter på urskiven for at skifte til den. Der findes oplysninger om de enkelte urskiver under Urskiver og funktioner.

Urskiven Praktisk til venstre. Tryk på knappen Speciel. Skærmen Speciel til højre med funktionen til urdetaljer fremhævet. Drej på Digital Crown for at ændre indstillinger.

Tilføj komplikationer fra andre apps. Udover de indbyggede komplikationer, der viser oplysninger som vejr, aktier eller månefaser, kan du tilføje komplikationer for mange apps, som du henter fra App Store. Du gør disse komplikationer tilgængelige, når du tilpasser en urskive, ved at åbne appen Apple Watch på iPhone og trykke på Mit ur og derefter trykke Komplikationer.

Føj en urskive til din samling. Du kan lave din egen samling af specielle urskiver – og du kan have forskellige versioner af samme design. Start på den aktuelle urskive, og tryk hårdt på skærmen. Skub helt til højre, og tryk så på knappen Ny (+). Skub op og ned for at gennemse de forskellige design, og tryk på det, du vil tilføje. Når du har tilføjet et design, kan du tilpasse det yderligere.

Skærmen ny urskive. Tryk på urskiven, og skub op og ned for at se de forskellige design. Tryk for at tilføje et af dem.

Slet en urskive i din samling. Er en af dine urskiver blevet overflødig? Start på den aktuelle urskive, og tryk hårdt på skærmen. Skub til den urskive, du ikke har brug for længere, skub den op, og tryk så på Slet. Du kan altid tilføje den samme urskive igen en anden gang.

Urskiven vises. Skub op for at slette en urskive.

Stil uret frem. Vil du helst have, at dit ur er foran? Åbn appen Indstillinger Symbol for Indstillinger, og tryk på Tid. Tryk på +0 min., og drej så på Digital Crown for at stille uret op til 59 minutter frem. Denne indstilling ændrer kun det klokkeslæt, der vises på urskiven – den påvirker ikke alarmer, klokkeslæt i meddelelser eller nogle andre klokkeslæt (f.eks. Verdensur).

Åbn appen til indstilling af tid, og drej på Digital Crown for at stille uret frem til det klokkeslæt, du vil have vist på urskiven.