Svar på ulæste meddelelser
Se meddelelser, du ikke har svaret på. Hvis du ikke svarer på en meddelelse, når den modtages, bliver den arkiveret i Meddelelsescenter. En rød prik øverst på urskiven viser, at du har en ulæst meddelelse – skub ned for at se den. Rul i meddelelseslisten ved at skubbe op eller ned, eller drej på Digital Crown.
Svar på en meddelelse på listen. Tryk på meddelelsen.
Slet meddelelser. Når du trykker på en meddelelse for at læse den, fjerner Apple Watch meddelelsen fra listen. Skub en meddelelse til venstre, og tryk på Slet, hvis du vil slette den uden at læse den først. Tryk hårdt på skærmen, og tryk så på Slet alle, hvis du vil slette alle meddelelser.