Administrer e-mail

Vælg, hvilken postkasse du vil have vist på Apple Watch. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, og gå til Mail > Inkluder e-mail. Du kan kun angive en postkasse, men hvis du ikke vælger en postkasse, får du vist indhold fra alle indbakker.

Slet e-mail. Hvis du læser beskeden i Mail Symbol for Mail på Apple Watch, skal du trykke hårdt på skærmen og derefter trykke på Slet. Hvis du får vist beskedlisten, skal du skubbe til venstre på beskeden og derefter trykke på Slet. Du kan også slette en besked fra meddelelsen om beskeden: Rul til bunden af beskeden, og tryk på Slet.

Hvis du sletter en besked på Apple Watch, slettes den også på iPhone.

Bemærk: Hvis din konto er indstillet til at arkivere beskeder, får du vist knappen Arkiver i stedet for knappen Slet.

Sæt et flag ved en e-mailbesked. Hvis du læser beskeden i Mail Symbol for Mail på Apple Watch, skal du trykke hårdt på skærmen og derefter trykke på Sæt flag ved. Hvis du får vist beskedlisten, skal du skubbe til venstre på beskeden og derefter trykke på Mere. Du kan også sætte et flag ved beskeden, når du får vist den i en meddelelse. Skub til knappen Sæt flag ved nederst i beskeden. Du kan fjerne flaget ved beskeder med flag.

Tryk på skærmen, mens du læser en besked på Apple Watch, for at markere beskeden som Ulæst, sætte flag ved den eller flytte den til papirkurven.

Bemærk: Hvis du skubber til venstre på en beskedtråd, gælder den handling, du vælger (Sæt flag ved, Marker som ulæst eller Slet) for hele tråden.

Skift flagformat. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, og gå til Mail > Speciel > Flagformat.

Marker e-mail som læst eller ulæst. Hvis du læser en besked i Mail Symbol for Mail på Apple Watch, skal du trykke hårdt på skærmen og derefter trykke på Ulæst eller Læst. Hvis du får vist beskedlisten, skal du skubbe til venstre på beskeden og derefter trykke på Mere.

Tilpas advarsler. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, og slå Mail > Vis advarsler til. Tryk på hver konto eller gruppe, slå advarselsmuligheden til, og vælg derefter Lyd eller Haptisk.

Gør din beskedliste kortere. Du kan gøre din e-mailliste mere kompakt ved at formindske antallet af linjer med eksempeltekst for hver e-mail på listen. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, gå til Mail > Eksempel på besked, og vælg kun at få vist 1 linje eller ingen.

Med Mail-indstillingerne i appen Apple Watch på iPhone kan du justere flagformatet, længden på beskedeksempler m.m.