Udforsk kortet
Apple Watch har glimtet af Kort, som du kan bruge til at kaste et blik på din lokalitet og omgivelserne, og en komplet Kort-app, du kan bruge til at gå på opdagelse og få vejvisning.
Spørg Siri. “Vis Berlin på kortet”.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, under Vigtige sikkerhedsoplysninger.
Se et kort. Åbn appen Kort på Apple Watch. Du kan også kaste et blik på din lokalitet ved at skubbe op på urskiven og derefter skubbe til glimtet af Kort. Tryk på glimtet af Kort for at åbne den komplette Kort-app.
Panorer og zoom. Du kan panorere hen over kortet ved at trække med en finger. Zoom ind og ud ved at dreje på Digital Crown. Du kan også trykke to gange på kortet for at zoome ind på det sted, du trykker på. Tryk på sporingsknappen nederst til venstre for at vende tilbage til din aktuelle lokalitet.
Søg på kortet. Tryk hårdt på skærmen, mens du får vist kortet, tryk på Søg, og tryk på Dikter, eller tryk på en lokalitet på listen med steder, du har udforsket for nylig.
Få oplysninger om en milepæl eller en lokalitet. Tryk på lokalitetsmærket på kortet, og drej på Digital Crown for at rulle i oplysningerne. Tryk på < øverst til venstre for at vende tilbage til kortet.
Sæt en knappenål på kortet. Hold fingeren på det sted på kortet, hvor du vil anbringe knappenålen, vent, til nålen er sat fast, og fjern fingeren. Nu kan du trykke på knappenålen for at få adresseoplysninger, eller du kan bruge den som destination for vejvisning. Du flytter knappenålen ved at sætte en ny nål på den nye lokalitet.
Find den omtrentlige adresse på et sted på kortet. Sæt en knappenål på lokaliteten, og tryk derefter på nålen for at se adresseoplysninger.
Ring til en lokalitet. Tryk på telefonnummeret i oplysningerne om lokaliteten. Du skifter til iPhone ved at skubbe op på telefonsymbolet i nederste venstre hjørne af låseskærmen og derefter trykke på den grønne linje øverst på skærmen.
Se en kontakts adresse på kortet. Tryk hårdt på skærmen, mens du får vist kortet, tryk på Kontakter, drej på Digital Crown for at rulle, og tryk så på kontakten.
Se din aktuelle lokalitet og omgivelserne. Åbn Kort , og tryk på pilen til den aktuelle lokalitet nederst til venstre. Du kan også skifte til glimtet af Kort, som altid viser, hvor du er. Hvis du har en kommende kalenderbegivenhed, viser glimtet af Kort vejvisning til den.