Send og administrer beskeder

Send en ny besked. Åbn Beskeder Symbol for Beskeder, tryk hårdt på listen med samtaler, og tryk på symbolet for Ny besked. Tryk på en kontakt på den viste liste med de nyeste samtaler, tryk på + nederst til venstre for at vælge fra hele listen med kontakter, eller tryk på knappen Mikrofon for at søge efter en person i dine kontakter eller for at diktere et telefonnummer. Du kan oprette en besked på flere måder:

  • Brug færdige beskeder

  • Dikter ny tekst

  • Optag et lydklip

  • Send en animeret emoji

  • Send et kort, der viser din lokalitet (hvis du har din iPhone med)

  • Skift til iPhone, og brug hele tastaturet til at skrive en besked

Spørg Siri. “Sig til Peter, at jeg er der om 20 minutter”. Sænk derefter hånden for at sende.

Send en færdig besked. Når du har valgt kontakten, skal du trykke på Opret besked for at se en liste over praktiske udtryk, du kan bruge – tryk bare på et for at sende det. Du kan erstatte dem med dine egne udtryk ved at åbne appen Apple Watch på iPhone, trykke på Mit ur, gå til Beskeder > Standardsvar og derefter trykke på et standardsvar for at ændre det.

Hvis de færdige beskeder ikke vises på det sprog, du vil bruge, skal du trykke på skærmen og derefter trykke på Vælg sprog. De tilgængelige sprog er dem, du har slået til på iPhone i Indstillinger > Generelt > Tastatur.

Skærmen Beskeder med knappen Annuller øverst, tre faste svar (“Hva' så?”, “Jeg er på vej” og“OK”). To knapper nederst: Emoji og Mikrofon.

Dikter tekst. Tryk på knappen Mikrofon mikrofonsymbol, mens du opretter en besked eller svarer på en, sig det, du vil sige, og tryk på OK. Du kan også diktere tegnsætning (f.eks. “har du modtaget den spørgsmålstegn”). Du kan vælge at sende beskeden som sms eller lydklip ved at trykke på dit valg. Hvis du vælger lydklip, får modtageren en indtalt besked, der skal aflyttes, ikke en sms, som skal læses.

Selvom du bruger mere end et sprog, og din diktering ikke transskriberes på det rigtige sprog til en samtale, kan du godt sende den som et lydklip. Eller skift dikteringssprog: Tryk på skærmen, og tryk på Vælg sprog.

Skærmen Beskeder med en samtale. Det sidste svar er en lydbesked med knappen Afspil.

Send altid dikteret tekst som et lydklip. Hvis du vil sende al dikteret tekst som lydklip, behøver du ikke vælge det hver gang. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, gå til Beskeder > Lydbeskeder, og tryk på en mulighed.

Inkluder en animeret emoji. Tryk på knappen Emoji emojiknap, mens du opretter en besked eller et svar, og skub for at gennemse de tilgængelige billeder. Drej på Digital Crown for at rulle og ændre billedet (f.eks. ændre smilet til en panderynken). Du kan ændre ansigtsudtrykket yderligere ved at trække til venstre eller højre hen over øjnene eller munden. Skub til de næste sider for at se andre typer billeder. På sidste side vises traditionelle emojisymboler. Når du finder det rigtige symbol, skal du trykke på det for at tilføje det i beskeden og derefter trykke på Send.

Skærmen Beskeder med emojisymboler i midten. Du kan rulle for at ændre udtrykket og se flere variationer over temaet.

Del din lokalitet. Du kan sende et kort med din aktuelle lokalitet til andre ved at trykke hårdt på skærmen fra samtalen og derefter trykke på Send lokalitet.

Skærmen Beskeder med et kort med afsenderens lokalitet. Tryk hårdt på skærmen for at sende din lokalitet i en samtale.

Bemærk: På din parrede iPhone skal du sørge for, at Del min lokalitet er slået til i Indstillinger > iCloud > Del min lokalitet.

Se, hvornår beskeder blev sendt. Skub til venstre på samtalen på listen med samtaler i Beskeder Symbol for Beskeder.

Ring til den person, du sender sms til. Trykt hårdt på skærmen, mens du ser en samtale, tryk på Oplysninger, og tryk derefter på telefonsymbolet. Du kan også skubbe til venstre på en samtale på listen over samtaler for at se oplysninger.

Slet en samtale. Skub til venstre på samtalen, og tryk på Papirkurv.