Læs og svar på beskeder
Læs indgående sms'er direkte på Apple Watch, og dikter et svar, vælg et fast svar, eller skift til iPhone for at skrive et svar.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, under Vigtige sikkerhedsoplysninger.
Læs en besked. Du mærker et meddelelsesprik eller hører en advarselslyd, når der kommer en besked, og du læser beskeden ved at løfte Apple Watch. Drej på Digital Crown for at rulle.
Åbn en samtale i appen Beskeder. Tryk på symbolet for Beskeder i meddelelsen.
Se et fotografi i beskeden. Tryk på fotografiet for at se det, tryk to gange for at se det på fuld skærm, og træk det for at panorere. Når du er færdig, vender du tilbage til samtalen ved at skubbe til venstre fra kanten af skærmen med fotografiet. Hvis du vil arkivere fotografiet, skal du åbne beskeden i appen Beskeder på iPhone og arkivere den der.
Lyt til et lydklip i en besked. Tryk på klippet for at høre det. Klippet slettes efter to minutter for at spare plads. Hvis du vil arkivere det, skal du trykke på Bevar under klippet. Lyden bevares i 30 dage, men på iPhone kan du indstille en længere opbevaringsperiode: Gå til Indstillinger > Beskeder, rul til Lydbeskeder, tryk på Udløber, og tryk derefter på en værdi.
Se en video i en besked. Tryk på en video i en besked i appen Beskeder for at starte afspilningen af videoen på fuld skærm. Tryk en gang for at få vist betjeningspanelet til afspilning. Tryk to gange for at zoome ud, og drej på Digital Crown for at justere lydstyrken. Skub til eller tryk på knappen Tilbage for at vende tilbage til samtalen. Du arkiverer videoen ved at åbne beskeden i appen Beskeder på iPhone og arkivere den der.
Gå til starten på en lang besked. Tryk øverst på skærmen i appen Beskeder .
Svar på en besked. Hvis beskeden lige er modtaget, skal du trykke i meddelelsen om den, dreje på Digital Crown for at rulle til bunden af beskeden og trykke på Svar. Hvis den blev modtaget for et stykke tid siden, skal du skubbe ned på urskiven for at se meddelelsen om beskeden, trykke på den og derefter rulle ned til bunden og trykke på knappen Svar. Du markerer beskeden som læst ved at trykke på OK eller skubbe til beskeden. Tryk på Digital Crown for at lukke meddelelsen uden at markere beskeden som læst.
Vælg, hvordan du vil modtage en besked. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, og tryk på Beskeder. Tryk på Speciel for at indstille, hvordan du vil informeres, når du modtager en besked.