Siri på Apple Watch

Siri kan udføre opgaver og give svar direkte på Apple Watch. Prøv at bede Siri om at gøre noget, der normalt involverer flere trin.

Gennem hele denne håndbog er der forslag til ting, du kan spørge Siri om – de ser sådan ud:

Spørg Siri. Sig f.eks.:

  • “Start et løb på 30 minutter”.

  • “Hej, Siri, sig til Kathleen, at jeg næsten er færdig”.

  • “Vis mig glimtet af hjerteslag”.

  • “Hvad kan jeg bede dig om?”

Siri svarer ved at vise en liste over kategorier, du kan rulle igennem. Du kan trykke på hver kategori for at få vist eksempler.

Bed Siri om at udføre en opgave. Løft bare Apple Watch, eller tryk på skærmen og sig “Hej Siri” efterfulgt af din anmodning. Du kan også trykke på Digital Crown og holde den nede, indtil lyttesymbolet vises nederst på skærmen. Sig så din anmodning, og slip Digital Crown igen. Hold Digital Crown nede og bliv ved med at tale, hvis du vil svare på et spørgsmål fra Siri eller fortsætte samtalen.

Tryk på Digital Crown og hold den nede for at stille Siri et spørgsmål. Den ene skærm viser, hvordan man spørger Siri om vejret i San Francisco, og på den anden skærm viser Siri dagens vejrudsigt for San Francisco.