Afspil musik på iPhone

Brug appen Musik Symbol for Musik eller glimtet af Afspiller nu på Apple Watch til at styre afspilningen af musik på iPhone.

Spørg Siri. Sig f.eks.:

  • “Spil Panda Bear”.

  • “Spil flere sange fra dette album”.

  • “Spil den mest populære sang fra 1979”.

Afspil musik på iPhone. Åbn Musik Symbol for Musik på Apple Watch. Tryk for at gennemse spillelister, album, kunstnere eller sange, og tryk derefter på en sang for at afspille den.

På hovedskærmen i Musik skal du rulle til toppen for at se kildeknapperne.

Hvis du ikke ser den forventede musik, skal du kontrollere, at kilden er iPhone og ikke Apple Watch: Tryk hårdt på skærmen, tryk på Kilde, og tryk så på iPhone.

Mens du afspiller musik, kan du vende tilbage til sporlisten ved at trykke på knappen Tilbage øverst til venstre. Midt på skærmen findes knapperne Forrige spor, Afspil/pause og Næste spor. Drej på Digital Crown for at justere lydstyrken. Tryk på skærmen for at blande eller gentage sange, eller skift til afspilning af sange på Apple Watch i stedet for iPhone.

Afspil Apple Music. Hvis du abonnerer på Apple Music, vises der knapper på begge sider af lydstyrkeknappen. Brug dem til at synes om et spor eller føje det til dit musikbibliotek.

Hvis du abonnerer på Apple Music, er der tre knapper nederst i afspilningspanelet. Til venstre er knappen, du bruger til at synes om det aktuelle spor. I midten er lydstyrkeknappen og til højre er den knap, du bruger til at føje sporet til dit bibliotek.

Send lyd til en anden enhed med AirPlay. Tryk på skærmen, mens betjeningspanelet til afspilning vises, tryk på AirPlay, og vælg en modtager.

Bland eller gentag sange. Tryk hårdt på skærmen, mens betjeningspanelet til afspilning vises, og tryk på Bland eller Gentag.

Kontroller afspilning med glimtet. Skub op på urskiven til glimtet af Afspiller nu for at bruge det som en hurtig betjeningsmulighed. Skub op på urskiven, og skub så til venstre eller højre til betjeningspanelet til afspilning.

Hvis du ikke ser glimtet af Afspiller nu, skal du åbne appen Apple Watch på iPhone, trykke på Mit ur, og slå Musik > Vis i glimt til.