Betjen Apple TV

Du kan bruge Apple Watch som fjernbetjening til Apple TV, når du har forbindelse til samme Wi-Fi-netværk.

Par Apple Watch med Apple TV. Hvis din iPhone aldrig har haft forbindelse til det Wi-Fi-netværk, som Apple TV er på, skal du oprette forbindelse nu. Åbn derefter appen Remote symbol for Remote på Apple Watch, og tryk på Tilføj enhed. Gå til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger på Apple TV, vælg dit Apple Watch, og skriv den adgangskode, der vises på Apple Watch.

Når symbolet for parring vises ved siden af Apple Watch, er Apple Watch klar til at betjene Apple TV.

Betjen Apple TV. Sørg for, at Apple TV ikke er på vågeblus. Åbn appen Remote symbol for Remote på Apple Watch, vælg Apple TV, og skub op, ned, til venstre eller til højre for at flytte gennem menukommandoerne til Apple TV. Tryk for at vælge det valgte emne. Tryk på knappen Menu for at gå tilbage, eller hold fingeren nede på den for at vende tilbage til hovedmenuen. Tryk på knappen Afspil/pause for at sætte afspilningen på pause eller genoptage den.

Skærmen på Apple Watch bliver til en fjernbetjening, når Apple Watch er forbundet med en Apple TV-enhed. Skub et sted på skærmen for at ændre Apple TV-valget. Knappen Menu vises nederst til venstre, og knappen Afspil/pause vises nederst til højre. Tryk på knappen Tilbage øverst til venstre, når du er færdig.

Ophæv pardannelse, og fjern Apple TV. Gå til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger på Apple TV, og vælg dit Apple Watch under iOS-fjernbetjeninger for at fjerne det. Åbn derefter appen Remote symbol for Remote på Apple Watch, og tryk på Fjern, når meddelelsen “mistede forbindelsen” vises.